Skriv opgaven

Hvornår skal du skrive indledningen? Du skriver skitsen til indledningen tidligt i processen, men det er kun en skitse, der kan og skal laves om undervejs. Du skriver den endelige indledning til sidst, og der skal være en linje mellem indledningen og konklusionen. Man skal faktisk kunne læse de to afsnit og få et overblik over din opgaves indhold og resultater.

Du kan skrive din indledning på mange forskellige måder, og det er derfor vanskeligt at give en egentlig “opskrift” på denne del af din opgave. Når dette er sagt, er der særligt tre elementer, som kan være gode at indtænke, når du skriver indledningen: 

• Anslag: Skal vække nysgerrigheden hos din læser og kan bl.a. være et spørgsmål, et citat eller en fængende ytring. 
• Faglig motivation: Skal tydeliggøre, hvorfor dit område er fagligt vigtigt og interessant. Forsøg fx at skrive videre på følgende sætning: “hvordan kan det være… når nu…”
• Struktur: Skal skitsere opgavens opbygning. Her kan det være smart at bruge ord og vendinger fra din opgaveformulering. 

I eksemplet kan du se en indledning fra en DHO om Sædelighedsfejden, som netop bruger de tre elementer. 

En redegørelse i historie: Når du skal redegøre for noget i historie, så vil det typisk være for en begivenhed, fx den franske revolution, eller for en periode, fx middelalderen. En redegørelse er uanset fag en neutral fremstilling/beskrivelse dvs., at din egen mening om perioden eller begivenheden ikke skal medtages. Når du fremstiller neutralt, så skal du huske at henvise løbende til de bøger, internetsider, kilder mm, som du bruger. Det er desuden vigtigt, at det materiale, som du henviser til, er forskelligt. Dvs. at du ikke kun henviser til én bog eller én hjemmeside. For at redegørelsen bliver et selvstændigt stykke arbejde, så skal du mindst henvise til tre forskellige materialer i din fremstilling.

En redegørelse i dansk: En redegørelse i dansk ligner meget en redegørelse i historie. I dansk kan blive bedt om at redegøre for et fagligt begreb fx novellegenren eller en litteraturhistorisk periode fx oplysningstiden. I dansk gælder det samme som i historie, nemlig at redegørelsen skal være objektiv. Du skal altså læse en masse om fx de litterære tendenser i oplysningstiden og derefter gengive med egne ord, hvad de litterære tendenser bestod i. Når du fremstiller objektivt i dansk, så skal du ligesom i historie, huske at henvise løbende til de bøger, internetsider, kilder mm, som du bruger. Også i dansk er det vigtigt, at du henviser til forskellige materialer. 

Det gælder dermed for begge fag

1. at du skal udtrække det væsentlige:
2. at du skal give en loyal og objektiv beskrivelse af det materiale, din redegørelse beror på
3. at din redegørelse indeholder henvisninger som dokumentation for dine påstande
4. at sproget i din redegørelse er fagligt dvs. at du bruger ord og fagudtryk, der knytter sig til det, som du redegør for. Redegør du fx for industrialiseringen i historie, så vil din redegørelse typisk indeholde ord som land/by, urbanisering, arbejdsforhold, fabrikker i byen og arbejdskraft mfl. I dansk gør det samme sig gældende her kan et fagligt sprog i en redegørelse for oplysningstiden bestå i deisme, rationel, videnskab, ateisme, fornuft, moral og naturalisme.

For at være sikker på at du opfylder kriterie 1 og 2 kan du med fordel bruge redegørelsesmarkører som i eksemplet ovenfor

Redegørelsesmarkører, der hjælper dig med at understrege det væsentlige:  

• Først og fremmest
• Det grundlæggende budskab er
• Frem for alt er
• Den centrale pointe er
• Det væsentlige er
• Særligt vigtigt er det at fremhæve, at

Regørelsesmarkører, der hjælper dig med at ramme en beskrivende tone:

• Den historiske begivenhed betragtes som
• Teorien fokuserer på
• Det kan betegnes som
• Begrebet bruges til
• Forfatteren hævder/mener 
• Det fremhæves, at

Kriterie 3 og 4 kræver ikke på samme måde sproglige markører, men du skal selvfølgelig sørge for at opfylde dem ved at henvise til dine kilder og ved at inddrage faglighed i form af fagbegreber eller anden faglig viden.

Din analyse i dansk er meget afhængig af, om det er film, noveller, taler eller lyrik, du sidder med foran dig. Du skal altså være sikker på, hvilken værktøjskasse du skal tage i brug. Desuden handler analyse altid om at udvælge, hvad der er væsentligt for lige præcis det materiale, du sidder med foran dig. Læg i denne forbindelse særligt godt mærke til, hvad der står i din opgaveformulering. Her vil dine lærere nemlig ofte have hjulpet dig på vej ved at pege på nogle centrale ting, du skal fokusere på i din analyse. 

En huskeregel til dig selv, når du skal skrive din analyse, er at veksle mellem følgende elementer:

• Fokus: Tydeliggør, hvad dit afsnit handler om. Du kan også skrive dit fokus i en underoverskrift
• Fagterminologi: Husk at bruge danskfaglighed. Det kan fx være begreber som lav stil, belæg, scenisk fremstilling, patos, symboler eller klipning
•  Dokumentation: Brug eksempler og husk at notere, hvor det kommer fra.
• Opsamlende sætning: Afrund gerne dine afsnit med en opsamlende sætning, hvor du opsamler dine analytiske pointer til en samlet tolkning.

Se eksemplerne på analyse i de to bokse nedenfor. Som du kan se, veksler eleven her mellem de forskellige elementer. Når du har læst eksemplerne, kan du kaste dig over øvelsen.  Klik på billederne for bedre visning.

ØVELSE: Følg de 5 trin!

1. Skriv mindst ét fokus ned for det analysemateriale, du sidder med i dansk. Dit fokus kan fx være filmiske virkemidler, sproglige billeder eller argumentation. 
2. Skriv mindst 3 fagbegreber ned til dette fokus.
3. Understreg tre steder i teksten, der viser brugen af de fagbegreber, du har nævnt, sådan at du har et eksempel til hver af dine fagbegreber. Hvis du sidder med en film, skal du i stedet finde screenshots.
4. Skriv et kort afsnit på ca. 10 linjer, hvor du fletter dine stikord sammen til en samlet tekst.
5. Skriv en eller flere opsamlende sætninger til dit afsnit. Husk, at de opsamlende sætninger skal opsamle dine analytiske pointer til en samlet tolkning.

Analysen i historie handler om, at du forholder dig kritisk til de kilder du skal undersøge. Din opgaveformulering vil være en stor hjælp for dig i forhold til at vurdere, hvordan du særligt forholder dig kritisk til kilden. Kilder er levn fra fortiden, noget som mennesker har efterladt og som kan give os viden om den periode, de stammer fra. For at få vores ønskede svar ud af kilden, så vi kan bruge den til at sige noget om udvikling, forandring og kontekst, må vi benytte os af historisk metode.

I din DHO med historie skal du derfor arbejde med kilder og kildekritisk analyse. Se mere om analyse i historie i det materiale I brugte i 2. SRP-forløb om faglig skrivning i dansk og historie.

Find sammenhængen mellem tekst og kontekst

Vi søger svar på et bestemt spørgsmål i de tekster, vi har til rådighed, men analysen og teksterne skal altid kobles med den historiske kontekst. Vi skal undersøge, hvordan teksterne blev til, men det må samtidig heller ikke bare blive en fortælling om tekstens omgivelser, for så er det ikke analyse. Den gode analyse forholder sig altså både til tekst og kontekst, det vil sige: hvad står der, hvordan er det skrevet, og i hvilken kontekst er teksten blevet til?

Spørgsmål til teksten skal formuleres sådan, at de kun kan besvares, når analysen inddrager både tekst og kontekst. Det er din opgaveformulering og de nedbrud, du har lavet til din opgaveformulering, der viser dig, hvilke spørgsmål, du skal stille til kilderne. 

En huskeregel til dig selv, når du skal skrive din analyse, er at veksle mellem følgende elementer: 

• Fokus: Tydeliggør, hvad dit afsnit handler om. Vær fokuseret og hold dig til emnet
• Faglighed: Husk at bruge din faglighed i tilknytning til dine kilder. Det kan fx være ophav, indholdsbestemmelse eller kildens brugbarhed. Det kan handle om, hvilken type kilde: første- eller andenhåndskilde – og det kan handle om kildens tendens eller repræsentativitet
• Dokumentation: Brug eksempler og henvis til relevante nedslag i din empiri.
• Opsamlende sætning: Afrund gerne dine afsnit med en opsamlende sætning, hvor du opsamler dine analytiske pointer og de påstande du har frembragt.

Klik på billedet nedenfor for en bedre visning

Når du skal opstille en diskussion, skal du se dit område fra flere sider og dermed inddrage forskellige synspunkter. Det væsentlige er altså, at du viser forskellige nuancer og ikke har en ensidig tilgang til dit område. Diskussionen er med andre ord den del af din opgave, hvor du dels inddrager noget af det, du allerede har fremlagt i din opgave, dels bidrager med noget nyt. 

Hvordan rammer du en diskuterende tone? For at ramme en diskuterende tone kan du bruge såkaldte diskussionsmarkører. Desuden er der forskellige virkemidler, der kan hjælpe dig på vej, hvis du vil sikre dig, at dit afsnit ikke blot bliver endnu en redegørelse, men rent faktisk rammer en diskuterende tone. Se oversigten over både diskussionsmarkører og virkemidler nedenfor. Til højre kan du desuden se et eksempel på et afsnit fra en diskussion, hvor disse markører og virkemidler netop er taget i brug. 

Og hvad kan vi så lære af det? Dette kunne være det spørgsmål, som du stiller dig selv, når konklusionen skal skrives. Konklusionen skal drage konsekvensen af det arbejde, der er lavet i opgavens hoveddel og adressere den overordnede undren eller det overordnede spørgsmål, der blev rejst i indledningen. I konklusionen kommer man med andre ord tilbage til udgangspunktet og slutter cirklen.

Konklusionen er ikke et referat af din DHO

Konklusionen er derimod ikke et referat af det, der er skrevet. Konklusionen skal stille skarpt på essensen i hoveddelen og trække det mest interessante frem. Når man har læst konklusionen, sidder man tilbage med det indtryk, at teksten er blevet lukket, og at de centrale synspunkter og konklusioner fra opgaven er blevet genfremsat. 
Se eksemplet i øvelsen nedenfor, hvor det lykkes eleven at skrive en god konklusion ud fra disse kriterier. Farvekoderne illustrerer de steder, hvor indledning og konklusion møder hinanden eller med andre ord, der hvor cirkelen sluttes. 

ØVELSE: Lav en cirkelslutning mellem indledning og konklusion

Når du skal kvalitetsikre din konklusion, er det altid en god ide at lægge din indledning og konklusion ind i en tabel som den du ser herunder. Markér de vigtige passager i din indledning, som du bør følge op på i din konklusion, og vurder ud fra disse farvekoder, om du lykkes med at komme tilbage til udgangspunktet og skabe en cirkelslutning 

Overvej farvekoderne i indledningen og konklusionen nedenfor. Diskutér to og to, hvad der sikrer cirkelslutningen i denne konklusion. Klik på billedet for større visning.