Hvordan ser en opgaveformulering ud?
Det er dine lærere, der formulerer din opgaveformulering. Ofte vil du kunne vælge mellem 2-3 formuleringer, der har en relation til det dansk-historie-forløb, du har haft i timerne op til opgaveskrivningen. Vær opmærksom på, at opgaveformuleringer kan se meget forskellige ud, og at det fx vil være forskelligt, hvor i opgaveformuleringen, der peges på noget danskfagligt, og hvor i opgaven, der peges på noget historiefagligt.
Dog kan du være ret sikker på, at dine lærere har tænkt over, at dine fag skal hænge sammen, da de lavede opgaveformuleringen, og at de derfor har hjulpet dig på vej, så det bliver lettere for dig at ramme en flerfaglig tone.
Derfor er det altid vigtigt, at du – når du får udleveret opgaveformuleringen – skaber dig et overblik over, hvilke(n) pind(e) der kalder på hvilke fag, og hvornår der i særlig grad kræves et samarbejde mellem fagene. Du skal nemlig så vidt muligt undgå, at din opgave ender som tre separate dele, der ikke kobles sammen. Gør den det, opfylder du nemlig ikke kravet om flerfagligt samspil.
Kast gerne et blik på opgaveformuleringen herunder, hvor vi har markeret, hvornår der kaldes på henholdsvis et eller to fag. Lav herefter øvelsen.


Bryd din opgaveformulering ned
Når du har fået din opgaveformulering, skal du forsøge at bryde den ned i mindre bidder. Du skal med andre ord skabe et overblik over, hvilken faglighed din opgaveformulering peger på. Nedenfor ser du til et eksempel på en opgaveformulering.
Nedenfor ser du, hvordan denne opgaveformulering er brudt ned i mindre bidder. Du kan betragte det som en liste, der kan hjælpe dig igennem din proces – betragt det evt. også som en foreløbig indholdsfortegnelse.

Klik på billedet for større visning.
Vejledningen
Hvem er min vejleder?
– Din vejleder er dine lærere i dansk og historie, men da nogle lærere har flere hold i 1.g, har vi i nogle klasser måttet udpege en vikar for din sædvanlige lærer i faget
Hvornår er der vejledning?
-Dine vejledere vil indkalde dig til vejledning i løbet af skrivedagene. Du kan også blive bedt om at komme til vejledning i andre dele af processen. Det vil dine vejledere informere dig om. Du kan også selv spørge, om du må få et vejledningsmøde – læs næste punkt for at se, hvad du skal overveje og forberede, inden du beder om et møde.
Hvordan forbereder jeg mig til vejledning?
– Det er vigtigt, at du er godt forberedt til vejledningsmøderne, for at du får mest muligt ud af det. Du kan forud for de enkelte møder udarbejde et mindre skriftligt oplæg, du kan have skrevet dine spørgsmål ned osv. Tal med dine vejledere om, hvordan du bedst forbereder dig.
Husk også, at du skal være den aktive. Du skal selv forsøge at udvælge og finde materiale, disponere dit stof, formulere spørgsmål til dit stof. Dine vejledere skal give dig råd og vink – fx give dig råd om, hvordan du kan gribe materialesøgningen an. Eller ved at tale med dig om, hvordan du kan komme videre i dit arbejde, fx ved at påpege svagheder i dit arbejde, ved at foreslå andre måder at gå til dine tekster eller din skriftlige formidling på, eller eventuelt komme med nye synsvinkler.
Hvad kan vejlederne hjælpe mig med?
– Dine vejledere kan hjælpe dig på vej, når du er gået i stå, og du kan bruge din vejleder til at sparre med om fx fokuspunkter i din analyse. Du kan ikke forvente, at dine vejledere gennemlæser det nye materiale, du finder til din opgave.
Det er dig, der skal præsentere materialet for dine vejledere, og de kan så på baggrund af din præsentation hjælpe dig med at vurdere, om materialet er relevant i forhold til din opgave. Hvis du har problemer med at finde nyt materiale, vil det være oplagt at søge hjælp hos en bibliotekar og at bruge informationssøgningsfanen her på sitet.
Brug dine vejledere fornuftigt. Lad være med at bruge for megen vejledningstid (hverken på mail eller fysiske møder) på at spørge om formalia (hvordan laver jeg fodnoter, skal jeg lave en indholdsfortegnelse, hvordan skal min litteraturliste stilles op osv.). Find selv svaret under “Formalia” her på sitet eller mød op i skriveværkstedet i løbet af skrivedagene i maj, hvor der vil være lærere til rådighed til at besvare alle slags spørgsmål om, hvordan du skriver DHO, herunder også formalia.