Skriv godt!

Alle større opgaver og de fleste afleveringer, som du møder i gymnasiet består af en tekst, som er sammensat af forskellige afsnit. Afsnittene i en opgave er meget vigtige, både det der står i dem, men også sammenhængen mellem dem. Læg først og fremmest mærke til, at et godt afsnit altid vil være bygget op af både emnesætninger og støttesætninger og nogle gange også opsamlende sætninger. 

Emnesætninger:

• præsenterer ofte en hovedidé/en hovedpåstand
• står som regel først i afsnittet

Støttesætninger:

• skal udvikle og understøtte emnesætningen
• består af eksempler, citater, analyser, tolkninger, forklaringer, årsager
• for at finde den/de støttende sætninger kan du spørge dig selv: hvad bygger jeg min emnesætning på? Eller helt kort: Hvorfor?

Opsamlende sætninger:

• samler de analytiske pointer i en tolkning
• findes ofte til sidst i et afsnit
• behøver ikke altid at være en del af et afsnit! Det er fx mest relevant i længere analyserende afsnit.

Vær opmærksom på, at emnesætningen ikke altid behøver at stå først. Se bare eksemplerne til højre. Det er den samme tekst, eksemplerne er baseret på, men som du kan se, står emnesætningen først i det første eksempel, men til sidst i det andet eksempel. Pointen er, at du kan skabe variation i din tekst ved ikke altid at skrive emnesætningen først.

Husk, at emnesætninger aldrig må stå alene!

Hvis du udelader støttesætninger og lader dine emnesætninger stå alene, giver det et ufuldstændigt indtryk, og din læser kan blive godt og grundigt forvirret. Se bare på eksemplet her nedenfor, som udelukkende indeholder emnesætninger. Det giver ikke meget mening, og man savner netop, at pointerne udfoldes ved hjælp af støttesætninger. Eksemplet er selvfølgelig sat på spidsen, men det kan forhåbentlig illustrere, hvad du ikke skal gøre, og hvorfor det er så vigtigt at udvikle emnesætninger med støttesætninger, der begrunder det emne, som er sætningens omdrejningspunkt. 

Koblingsord og koblingsudtryk kan beskrives som teksten “lim”, som binder din opgave sammen. Både koblingsord og koblingsudtryk hjælper dig altså med at skabe sammenhæng. Se definitionerne herunder:

Koblingsord

• Skaber sammenhæng inden for et afsnit

Koblingsudtryk 

• Skaber sammenhæng mellem de enkelte afsnit
• Kan beskrives som en metatekst, dvs. en tekst om teksten, hvor du forklarer, hvorfor, hvordan eller hvornår du vælger at inddrage noget bestemt.

Kast først et blik på oversigten over hyppigt brugte koblingsord nedenfor:

Oversigt over hyppigt anvendte koblingsord:

Oversigt over hyppige koblingsudtryk:

ØVELSE 1: Læs eksemplet nedenunder, hvor der er brugt nogle af koblingsordene fra listen til venstre. Læs det herefter uden koblingsordene, og læg mærke til, hvad det gør ved teksten, at koblingsordene er med.

ØVELSE 2: Læs det korte afsnit nedenfor, hvor der ikke er brugt koblingsord. Forsøg selv at placere relevante koblingsord, så teksten får et bedre flow. 

ØVELSE 3: Læs det lille eksempel på, hvordan man kan bruge koblingsudtryk i starten og i slutningen af et afsnit nedenfor. Skriv dernæst en kort tekst, som du forestiller dig skal stå mellem din redegørelse og din analyse. Brug mindst to koblingsudtryk fra listen til venstre.

Som du ved, er DHO’en en flerfaglig opgave, og det betyder, at du også skal huske at skrive flerfagligt. Man skal med andre ord kunne mærke, at du arbejder med mere end ét fag, og at du er bevidst om, hvorfor begge fag er nødvendige for at besvare opgaveformuleringen. 
Helt konkret skal du gøre dig umage med undervejs at få synliggjort, hvordan dine fag hænger sammen, og hvordan de arbejder sammen i forbindelse med din opgaveformulering. Det vil sige, at du løbende skal sørge for:

• at vise fag 1
• at vise fag 2
• at samle fagene 

En god måde at sikre flerfagligheden i din opgave er at sørge for at lave flerfaglige metatekster. En metatekst skal forstås som passager, hvor du holder læseren i hånden og forklarer, hvad du vælger at inddrage, og til tider også hvorfor du vælger at gøre dette. Metateksten kan både fungere som en overgang mellem dine afsnit eller som et mindre afsnit i et større afsnit som fx. analysen.   

Vær opmærksom på, at nogle pinde i opgaveformuleringen – fx. redegørelsen – til tider kun lægger op til et enkeltfagligt fokus. Her kan det netop være relevant at tilføje en metatekst som en overgang mellem redegørelse og analyse. På den måde kan du fx. vise, at en redegørelse – selvom den måske kun er historiefaglig – altid er springbrættet til den flerfaglige del af dit projekt, fx din analyse eller din diskussion. 

Se bare eksemplerne, som viser at helt simple overgange kan understrege opgavens flerfaglighed og dermed sikre det flerfaglige fokus. 

Flerfaglighed i diskussionen? Læg mærke til, at eksemplerne udelukkende tager afsæt i overgange mellem de større afsnit. Dermed er der ikke eksempler på, hvordan flerfagligheden kan se ud i diskussionen. Det er dog ofte denne del af opgaveformuleringen, som primært inviterer til flerfaglighed, så i diskusionen er flerfagligheden ofte mere tydelig og fylder dermed mere end eksemplerne til højre. Principperne er dog de samme for flerfagligheden i diskussionen: Søg for at vise både fag 1, fag 2 og at samle fagene. Se desuden fanen om diskussion, hvor du også kan finde flerfaglighed i det anvendte eksempel. 

Øvelse: Nedenfor skal du forsøge at lave en metatekst mellem de større afsnit i din opgave. Selvom du ikke har lavet de større afsnit færdige i din DHO – og måske slet ikke er begyndt – kan du nemlig, så snart du kender din opgaveformulering, sagtens lave et udkast til metateksten. Du kan nemlig altid gå tilbage og rette til igen bagefter. 

1. Læs eksemplerne ovenover, og læg mærke til, hvordan de tre elementer kan skrives ind i metateksterne.  
2. Forsøg nu selv at lave en kort metatekst mellem dit redegørende og dit analyserende afsnit. Tjek, at du både viser fag 1 og fag 2, og at du også samler fagene. 
3. Lav herefter en metatekst mellem dit analyserende og dit diskuterende afsnit. Sørg også her for at inddrage alle tre elementer.