Alle anbefalinger

Hvis du ikke inddrager projektets vigtigste resultater og konklusioner

Start med at genlæse afsnittet “Sådan skriver du resumé” på side 66-67 (link til afsnittet i i-bogen).  Det er vigtigt at inddrage projektets vigtigste resultater og konklusioner. Hvis du synes det er svært, bør du kigge på tekstboks 4.3 og prøve at skrive ud fra nogle af de markører, som vi gennemgår i denne tekstboks. Bemærk også eksemplerne i figur 4.4. Prøv dig frem og find din egen stil.

 

Hvis du ikke inddrager projektets fokus

På side 66 i Sådan skriver du SRP gennemgår vi fokus som et element, der skal indgå i et godt resumé. Læs afsnittet “Sådan skriver du resumé”, side 66-67 (link til afsnittet i i-bogen).  Kig fx i tekstboks 4.3, hvor vi giver dig nogle markører, der hjælper dig med at understrege projektets fokus. Prøv at skrive dit eget resumé ud fra nogle af disse markører.

Hvis du ikke kender til resuméets længde

Du kan læse meget mere om resumé på side 66-67 (link til afsnittet i i-bogen). I eksemplet i figur 4.4. kan du se, hvordan de 15-20 linjer kan se ud i et konkret SRP i fagene psykologi og samfundsfag.

Hvis du ikke kan give et overblik over projektets struktur

I afsnittet “Sådan skriver du en indledning” på side 68-70 (link til afsnittet i iBogen) kommer vi bl.a. ind på, hvordan du kan give overblik over projektets struktur. Læs fx på side 68 (“hvad består en indledning af?) og se eksemplet på side 69. Prøv dig frem ved at omskrive opgaveformuleringen til din egen sammenhængende tekst, fx ved at tage ord eller vendinger fra opgaveformuleringen.

Endelig kan du se en video om en god indledning her.

Hvis du ikke kan præsentere området gennem en faglig motivation

I afsnittet “Sådan skriver du en indledning” på side 68-70 (link til afsnittet i iBogen) kommer vi bl.a. ind på, hvad en faglig motivation kan være. Læs fx på side 68 (“hvad består en indledning af?) og se eksemplet på side 69. Husk, at du skal prøve at beskrive, hvorfor området er vigtigt og interessant og vær opmærksom på, at det ikke skal være din personlige motivation, der driver projektet.

Endelig kan du se en video om en god indledning her.

Hvis du ikke kan fange læserens opmærksomhed gennem et anslag

I afsnittet “Sådan skriver du en indledning” på side 68-70 (link til afsnittet i iBogen) kommer vi bl.a. ind på, hvad et anslag kan være. Læs fx på side 68 (“Hvad består en indledning af?) og se eksemplet på side 69. Prøv dig frem med fx typer anslag – fx spørgsmål, citat eller en fængende ytring.’

Endelig kan du se en video om en god indledning her.

Hvis du har svært ved det flerfaglige i redegørelsen

I afsnittet “Husk flerfagligheden” på side 76 (link til afsnittet i iBogen) giver vi dig nogle anbefalinger til, hvordan du kan skrive flerfagligt: først viser du fag 1, så viser du fag 2 – og endelig samler du fagene. Eksempel 2 i figur 4.10 viser dig netop denne tilgang, mens vi i eksempel 1 viser dig, hvordan metatekst (hvor du tager læseren i hånden og forklarer, hvorfor du inddrager noget bestemt) kan styrke den flerfaglige fornemmelse. Vores anbefaling er, at du prøver at lave din egen tekst ud fra eksemplerne i figur 4.10 – og finder en stil, der passer til netop din redegørelse.

Hvis du ikke får din faglige viden i spil i din redegørelse

Eksempel 4.7-4.9 på side 74-75 (link til afsnittet i iBogen) indeholder røde markeringer, som viser dig, hvordan løbende brug af fagbegreber sikrer, at den faglige viden kommer i spil. Hvis ikke du kan finde lignende faglige begreber i din tekst, må du lave en liste og prøve at få begreberne flettet ind i din tekst. Det skal ikke være ren begrebs-dropping, men begreberne skal i spil, hvor de er relevante. På 10 linjer i vores eksempler finder du mindst fem forskellige faglige udtryk i hvert eksempel. Din tekst bør kunne noget tilsvarende, før du er helt i mål.

Hvis du ikke henviser til forskellige kilder

Tag afsæt i eksemplerne i figur 4.7-4.9 (link til afsnittet i iBogen). Bemærk de blå markeringer. Hvis du har gjort dit søgearbejde ordentligt, burde du også være i stand til at variere dine kilder. I eksemplerne finder du passager, der måske fylder 10 linjer hver, men har 2-3 henvisninger til forskellige kilder. Se om du kan ramme samme stil. Så er du godt på vej.

Hvis du er usikker på din objektivitet

I afsnittet “Sådan skriver du en redegørelse” på side 71-75 (link til afsnittet i iBogen) skriver vi om at ramme den redegørende tone. Når du vil være sikker på, at du er objektiv, handler det meget om at være bevidst om de sproglige markører, der kan hjælpe dig med at distancere dig selv fra pointer og vise, at det er andres tanker i en tekst, der redegøres for. Besøg tekstboks 4.6 og forsøg dig frem med nogle af redegørelsesmarkørerne.

Hvis du er usikker på om du giver en loyal beskrivelse af dit materiale i redegørelsen

I afsnittet “Sådan skriver du en redegørelse” på side 71-75 (link til afsnittet i iBogen) skriver vi om at ramme den redegørende tone. Vi vil anbefale, at du forsøger dig frem i din egen tekst med nogle af de redegørelsesmarkører vi giver dig i tekstboks 4.6.  Vær særligt opmærksom på de markører, der hjælper dig med at ramme en beskrivende tone. Du skal under ingen omstændigheder inddrage nyt materiale og du skal undgå subjektive betragtninger. Du kan også lade dig inspirere af eksemplerne markeret med grønt i figur 4.7-4.9.

Hvis du ikke mener, du udtrækker det væsentlige i din redegørelse

I afsnittet “Sådan skriver du en redegørelse” på side 71-75 (link til afsnittet i iBogen) skriver vi om at ramme den redegørende tone. Vi vil anbefale, at du særligt kigger på tekstboks 4.4 og tekstboks 4.5, hvor vi skelner mellem at referere og at redegøre – og at du forsøger dig frem i din egen tekst med nogle af de redegørelsesmarkører vi giver dig i tekstboks 4.6.  Vær særligt opmærksom på de markører, der hjælper dig med at understrege det væsentlige. Du kan også lade dig inspirere af eksemplerne i figur 4.7-4.9

Hvis du glemmer flerfagligheden i analysen

I afsnittet “Husk flerfagligheden” (link til afsnittet i iBogen) giver vi dig nogle anbefalinger til, hvordan du kan skrive flerfagligt: først viser du fag 1, så viser du fag 2 – og endelig samler du fagene. Eksemplerne i figur 4.18 viser dig netop denne tilgang. Vores anbefaling er, at du prøver at lave din egen tekst ud fra eksemplerne – og finder en stil, der passer til netop dit analyseafsnit.

Hvis du ikke får samlet trådene i analysen

På side 83-84, i afsnittet “Husk flerfagligheden” (link til afsnittet i iBogen), betoner vi vigtigheden af, at fagene samles. Det indbærer også, at du er bevidst om at få samlet op på de delanalyser, eksperimenter, præsentationer af data, du har haft i hvert fag. I eksemplerne i figur 4.18 (s. 84) kan du se, hvordan det kan gøres effektivt i én konkluderende sætning. Hvis din analyse ikke er særskilt flerfaglig, beskriver vi også i dette afsnit, hvordan du i forskellige former for metatekster eller i overgange mellem afsnit kan leve op til kriteriet om flerfaglighed.

Hvis du ikke får bygget analysen i naturvidenskabelige fag eller matematik op om data og beskrivelse af disse

Figur 4.15 (s. 82) viser, at det er vigtigt at veksle mellem at præsentere og beskrive data, når du analyserer i naturvidenskabelige fag og matematik – og i figur 4.17 (s. 83) ser du et eksempel, hvordan det kan gøres. Brug fx 6-7 linjer på at præsentere andres data – og beskriv så data med dine egne ord. I eksemplet viser vi dig, hvordan du løbende kan bruge faglige begreber i både præsentation og beskrivelse

Hvis du ikke får bygget analysen i humanistiske og samfundsvidenskabelige fag op om fokus, iagttagelse og dokumentation

Du kan søge inspiration i især figur 4.12 (s. 80) og eksemplet i figur 4.14 (s. 81). Når du har fundet ud af, hvad der skal være dit fokus, handler det om, at du som i eksemplet skiftevis iagttager noget og dokumenterer det du iagttager. Det sidste sker ved at du løbende henviser til din tekst, så du kan bakke din iagttagelse op.

Hvis du har svært ved at bruge fagbegreberne for at ramme den analyserende tone

I afsnittet “Sådan skriver du en analyse” (link til afsnittet i iBogen) skriver vi, at de analytiske markører er fagenes fagterminologi. For hver faglig metode du bruger tilknytter der sig en række begreber, som du skal forsøge at bruge aktivt. Første skridt er derfor, at du er bevidst om, hvilke begreber, der hører til netop den faglige metode du bruger. Du kan læse mere på side 79 – og se i eksemplerne i figur 4.14 (s. 81) og 4.17 (s. 83), hvordan fagterminologi er brugt i hhv en næranalyse og i en analyse i naturvidenskabelige fag.

Hvis du har svært ved at gennemskue, hvad din opgaveformulering kræver af analysen

I figur 4.13 (s. 80) og figur 4.16 (s. 82) viser vi dig, at der faktisk er meget hjælp at hente, når du skal finde ud af, hvad der skal være i fokus i din analyse (link til afsnit i iBogen). Vejlederne vil ofte have givet dig nogle helt specifikke ting, du skal fokusere på i din analyse.  Det gælder ikke mindst i de naturvidenskabelige fag, hvor analysen kan dække over redegørelse, beskrivelse, undersøgelse og analyse. Se mere her

Sørg for at få markeret de specifikke ting du skal i din analyse – og forventningsafstem med din vejleder, hvis opgaveformuleringen lægger op til, at du selv kan vælge fokuspunkter i analysen. Den forventningsafstemning kan du altså også godt lave fem dage inden aflevering, hvis det er her du erkender din usikkerhed.

Hvis du glemmer flerfagligheden i diskussionen

I afsnittet “Husk flerfagligheden” (link til afsnittet i iBogen) giver vi dig nogle anbefalinger til, hvordan du kan skrive flerfagligt: først viser du fag 1, så viser du fag 2 – og endelig samler du fagene. Eksemplerne i figur 4.22 viser dig netop denne tilgang. Vores anbefaling er, at du prøver at lave din egen tekst ud fra eksemplerne – og finder en stil, der passer til netop din diskussion.

Hvis du har svært ved at bruge virkemidler, der hjælper dig med at ramme den diskuterende og/eller vurderende tone

I figur 4.20 (s. 88) ser du, hvad brugen af virkemidler kan gøre for din tekst, så du rammer den diskuterende og/eller vurderende tone. I tekstboks 4.7 (s. 87) har vi listet nogle gængse virkemidler, og vi anbefaler, at du starter med at lave sætninger til dit diskussionsafsnit, som tager afsæt i de fire virkemidler vi beskriver i tekstboksen (link til afsnit i iBogen).

Hvis du har svært ved at bruge diskussionsmarkører og ramme den diskuterende tone

I figur 4.20 (s. 88) ser du, hvad brugen af diskussionsmarkører kan gøre for din tekst, så du rammer den diskuterende tone. I tekstboks 4.7 har vi listet nogle gængse diskussionsmarkører, og vi anbefaler, at du starter med at bygge din tekst op omkring dem. Brug fx markørerne til at bygget et stillads for din tekst, som du så efterfølgende kan bygge resten af din tekst på (link til afsnit i iBogen).

Hvis du har svært ved at bruge afsæt i din diskussion

At tage afsæt handler om at bruge og udfolde pointer fra din analyse eller måske din redegørelse. Eksemplet i tekstboks 4.19 (s. 86) er godt at lade sig inspirere af, fordi det viser, hvordan man undgår blot at gentage sine pointer, men faktisk får dem udfoldet i diskussionen (link til afsnit i iBogen).

Hvis du ikke er afklaret med, hvordan dine fag forholder sig til diskussion og vurdering

På side 85-86 i afsnittet “Sådan skriver du en diskussion” (link til afsnittet i iBogen) kommer vi under overskriften “Forstå fagenes forskelle” ind på, hvordan fagene ser forskelligt på diskussion og vurdering. Du skal især være opmærksom, hvis du skriver i fag som dansk og samfundsfag – og der er lagt op til flerfaglig diskussion. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt, at du får et samlet svar fra dine to vejledere på, hvor meget vurdering, der skal indgå i din diskussion.

Hvis du bringer nye oplysninger ind i konklusionen

Det korte råd er: slet dine passager med nye oplysninger. På side 92 i afsnittet “Sådan skriver du en konklusion” (link til afsnittet i iBogen) lister vi tre ting du især skal undgår, når du skriver en konklusion. At bringe nye oplysninger eller materialer ind i konklusionen er en af dem.

Se desuden en video her om en god konklusion, der både undgår fælderne og lever op til kriterierne for en god konklusion.

Hvis du ikke har fået læst indledning og konklusion i forlængelse af hinanden

Det bør du få gjort. I tekstboks 4.9 på side 91 beskriver vi, hvorfor det er en god idé at gøre (link til afsnittet i iBogen).

Hvis du ikke får lavet en sløjfe til indledningen og får den faglige motivation med

Du skal være sikker på, at du får lavet en sløjfe til indledningen. På side 91-92 beskriver vi, hvorfor det er en god ide med en sløjfe, og i eksemplet i figur 4.23 konkretiserer vi, hvordan det kan gøres i praksis (link til afsnittet i iBogen).

I denne video om den gode konklusion ser du et godt eksempel på, hvordan man kan lave en sådan sløjfe. Du kan evt. spole videoen frem til minut 3:30, hvor vi viser netop dette princip. Se også eksemplet i figur 4.23, hvordan du kan skabe passager, der besvarer den faglige motivation. Bemærk her særligt de understregede passager i eksemplet.

Hvis du ikke får opsummeret de vigtigste pointer

Du kan måske sidde med en fornemmelse af, at du blot får henvist til tidligere afsnit og skriver, hvad du allerede har skrevet én gang. Det går ikke. For at undgå det kan du læse afsnittet “Hvad består en konklusion af” på side 91. Her fortæller vi dig, hvordan du i konklusionen kan vise, hvad du er nået frem til (link til afsnittet i iBogen).

Hvis du har svært ved at pege tilbage på opgaveformuleringen

Det særligt svære kan være at bruge opgaveformuleringens ord og vendinger uden at afskrive opgaveformuleringen. I denne video viser vi dig, hvordan du kan komme ud over dette problem, og så vil vi anbefale dig at kigge på ord og vendinger markeret med fed i eksemplet i figur 4.23 (link til afsnittet i iBogen).

Hvis du har svært ved at pege frem og tilbage

I figur 4.3 (s. 64) finder du konkrete eksempler på koblingsudtryk, der kan bruges til at pege frem og tilbage. Vi viser dig også eksempler på koblingsudtryk, der peger frem og tilbage i samme afsnit. Det kan virke lidt stift, men det kan være en god ide at tvinge nogle af udtrykkene ind i din egen tekst og skrive ud fra disse udtryk. Så har du nemlig et stillads til at bygge din egen tekst frem. Kun med træning kommer du frem til at kunne gøre det uden hjælp fra stilladset. Så prøv dig frem, når du skriver. Og husk på, at alle skoler har tyve timer i projektperioden, hvor du har mulighed for at søge råd hos kammerater, vejledere og lærere (link til afsnittet i iBogen).

Hvis du har svært ved at anvende koblingsudtryk

På side 62-63 i afsnittet “Sådan får du dine afsnit til at hænge sammen” (link til afsnittet i iBogen) er der hjælp at hente. Vi vil anbefale dig, at du tager udgangspunkt i figur 4.3, som viser dig nogle forskellige koblingsudtryk med forskellige funktioner. Vær opmærksom på at du har brug for koblingsudtryk med forskellige funktioner fordi det vil være godt for læsevenligheden og give en sammenhængende tekst. Desuden kan du klikke her for at se en video om koblingsudtryk.

Hvis du har vanskeligt ved at anvende koblingsord

På side 62-63 i afsnittet “Sådan får du dine afsnit til at hænge sammen” (link til afsnittet i iBogen) er der hjælp at hente. Vi vil anbefale dig, at du tager udgangspunkt i listen på side 62 og evt. kigger på tekstafsnittet med og uden koblingsord i tekstboks 4.2. Desuden kan du klikke her for at se en video om koblingsord.

Hvis du synes, det er svært at anvende støttesætninger

Start evt. på side 60 under “Hvad består et afsnit af?” Det er vigtigt, du forstår hvad støttesætningen gør. Læs herefter eksemplerne i figur 4.1 – og prøv dig frem i din egen tekst. Du kan også kigge i teksteksemplet nederst på side 60 og se, hvad det betyder for din tekst, hvis støttesætningerne ikke er der (link til afsnittet i iBogen).

Hvis du er usikker på om dine støttesætninger står alene.

Tag evt. afsæt i teksteksemplet på side 60 nederst. Læs det gerne højt. Hvis du laver samme øvelse med din egen tekst – og du får samme fornemmelse af, at dine emnesætninger står alene, så har du brug for at nærstudere eksemplerne med emnesætninger og støttesætninger i figur 4.1. Brug gerne en understreger i din egen tekst ud fra samme princip som i figur 4.1. Du skulle så gerne kunne finde både gule, grønne og blå overstregninger i din egen tekst. Hvis du ikke kan det, har du brug for at nærlæse hele afsnit 4.2.: Sådan får du dine afsnit til at hænge sammen (link til afsnittet i iBogen).

Hvis du er i tvivl om antal bilag – og om du har angivet dem korrekt i indholdsfortegnelsen

Med hensyn til antallet af bilag så giver vi dig under overskriften “Sådan bruger du bilag” på side 123 (link til afsnittet i iBogen) nogle ret konkrete anbefalinger i forhold til at vurdere, hvad der er nødvendig information for din censor – og hvad der ikke er .

Vi giver dig i figur 6.5 desuden et eksempel på, hvordan de bilag du vælger skal anføres i din indholdsfortegnelse.

Hvis du er usikker på, om du henviser og citerer korrekt

Afsnittet “Citér og henvis korrekt” er det rigtige sted at starte, hvorfor det er nødvendigt at citere og henvise. Figur 6.7 på side 126 giver dig nogle helt konkrete eksempler og gennemgår en håndfuld konkrete måder at citere på. Hvis du varierer disse måder, vil dit projekt virke veldokumenteret (link til relevant afsnit i iBogen).

Hvis du er usikker på om dine henvisninger er konsekvente

Følg figur 6.7 (s. 126) i afsnittet “Sådan lever du op til formalia” slavisk (link til afsnittet i iBogen). Den gennemgår de gængse materialetyper i APA – og giver dig eksempler på henvisningsteknikken til hver materialetype. Du skal være grundig her og komme helt ned på komma- og punktumniveauet.

Hvis din indholdsfortegnelse stadig har mangler

Vi anbefaler, at du genlæser side 119-120 og især kaster et blik på figur 6.2.

I denne video gennemgår vi desuden, hvordan du sikrer dig præcision i overskrifterne samt hvordan du konkret kan lave din indholdsfortegnelse ved brug af Word.

Hvis du har svært ved at komme i gang med korrektur i loops

Medicinen er at følge fremgangsmåden på side 116-118 slavisk. Start med at bruge nogle af teknikkerne i tekstboks 6.1. Og giv derefter dig selv et læsefokus ud fra den feedback du fik i DHO og SRO – eller evt. får/har fået under de tyve timers vejledning, din skole arrangerer i projektperioden (link til relevant afsnit i iBogen).

Hvis du er usikker på om du undgår fejl fra DHO og SRO

I afsnittet “Sådan bruger du dine erfaringer” skriver vi på side 18 noget om, hvordan du kan strukturere dit feedback fra DHO og SRO. Hvis du ikke allerede har gjort det, anbefaler vi dig, at du samler din feedback fra disse opgaver og inddeler dem ud fra de principper vi beskriver i tekstboks 1.4 på side 18 (link til relevant afsnit i iBogen)

Hvis du ikke har varieret korrekturen – og er i tvivl om, hvordan du sikrer variation

Start med at arbejde i små tekstbidder – og brug så nogle af de teknikker, vi har nævnt i tekstboks 6.1 på side 116. Det er faktisk ikke bare noget vi siger. Forskning viser, at du fanger mange flere fejl, hvis du læser korrektur ud fra de forskellige teknikker vi nævner i tekstboksen (link til relevant afsnit i iBogen).

Hvis du stadig bare læser fra side 1-20 – og “går kold” på side 5…

I afsnittet “Hvorfor glemmer elever ofte korrekturen” på side 116 (link til afsnittet i iBogen) kommer vi ind på, hvorfor det er nødvendigt at lægge en plan for korrekturen – og få korrekturlæsningen delt op i små bidder. Vi giver dig også nogle idéer til, hvordan du får lagt en sådan plan.